PÅRØRENDE
Alt viden og erfaring vedrørende ændring af en uhensigtsmæssig tilknytning til rocker / bande grupperinger, det kriminelle miljø, radikalisering og ekstremistiske fællesskaber viser, at det er pårørende der bidrager til den største prosociale ændring.
Derfor har vi et særligt fokus på, at få inddraget pårørende så vidt muligt i de individuelle personsager og forløb, som varetages af Lehmann-Brun.
Den primære målgruppe af pårørende, som vi er i kontakt med er pårørende til de personer, som befinder sig i et grupperings tilhørsforhold, et Exit, eller er i risiko for radikalisering eller har en tilknytning til de ekstremistiske miljøer.
Oftest er pårørende til denne målgruppe af anden etnicitet, hvilket gør at deres holdninger, kultur, tro, ideologier og syn på det danske samfund bærer præg af egen baggrund, og skal derfor mødes deri.
Indsatsen omkring de pårørende kan være udfordrende at oparbejde grundet deres baggrund, følelse af skam, etc. Men vi har gennem tid tilegnet os viden, tillid og kendskab til de involverede unge samt fået kontakt til flere af de pårørende, hvilket har gjort at der gennem dialog og med en medmenneskelig forståelse for de pårørende og deres situation er skabt et fortroligt rum, hvor de pårørende nu selv henvender sig til dialog og coaching. Dette bevirker at vi får et større knowhow, om disse unge vi har i forløb, og derigennem kan fokusere en mere tilpasset indsats i samarbejdet med de pårørende.
Dette stiller nogle fagspecifikke og menneskelige krav til den ’professionelles rolle’ , som skal faciltiere og koordinere pårørende samarbejdet i en gensidig forståelse mellem den enkelte vi har i forløb, os og deres pårørende – en forståelse og accept af, at det er med inddragelse af de pårørende der er den største chance for at lykkes.